Madblogstoppen

onsdag den 20. februar 2013

Helthy Ginger - Lemon Tea

Her i den kolde tid, er der mange der går og snøfter og har ondt i halsen. Vi hælder te i os, i håb om at det vil hjælpe på helbredet. Det er bare sjældent at al den te hjælper. 
   Når jeg har ondt i halsen og hoster, laver jeg altid min hjemmelavet ingefær - citron te. Ingefæren gør det ved kroppen, at den hjælper med at sætte forbrændingen i gang, hvilket gør at kroppen får lidt lettere ved at komme i gang igen. Den smager friskt, og er en af mine favoritdrikke. 


Opskrift på Helthy Ginger - Lemon Tea: 

4 cm ingefær
1/2 citron
1 tsk honning

Sådan gør du:
1. Start med at rive ingefæren fint på et rivejern, og kom det direkte op i tekoppen. 

2. Pres al saften ud af citronen op i koppen.

3. Kom en teske honning i, og hæld kogene vand over blandingen, og lad det trække et par minutter. Du behøver ikke at fiske bundfaldet (ingefæren) op når den drikkes. 

lørdag den 9. februar 2013

Pasta Bolognese - The White Version

Pastaretten her med squash og chili er et hit hjemme ved mig. Vi kan blive ved med at spise den velsmagende, og rigtig nemme flødeovertrukne pastaret, at vi får helt dårlig samvittighed efterfølgende.
   Det er en nem, og tildeles en sund hverdagsret. Her får du både dækket lidt af dit grøntsags-behov, mens chili og hvidløg gør at din forbrænding øges. 


Opskrift på Pasta Bolognese - The White Version :
4 personer

500 - 750 gram penne
2 squash
1 - 2 friske chilier 
2 fed hvidløg
Ca. 20 gram margarine
500 gram oksekød
1/4 - 1/2 liter piskefløde
Parmesanost 
Salt og peber

Sådan gør du:


1. Vask squashene, og riv dem groft på et rivejern. Undgå indemaden i midten af squashene. Sæt samtidig pastaerne i kog. 


2. Hak hvidløgene, og skær chilierne i små tern (undgå de hvide kerner), og steg begge ingredienser i ca. 20 gram margarine, til det har fået lidt kulør. 


3. Kom oksekødet i, og hak det indtil det er brunt og gennemstegt. 


4. Kom den revene squash i det brunede kød, og smag til med salt og peber. 


5. Herefter hældes den ønskede mængde fløde i, hvorefter retten skal stå og simre i små fem minutter.


6. Bland til sidst de kogte penne med kødsaucen, og drys med parmesanost. 

torsdag den 31. januar 2013

The Detailed Mind

Her ser I et par af mine hjemmelavede kort, som kan bruges som fødselsdagskort, eller hvis der er en du vil sende en lille hilsen til.
   Kortene er tegnet med sort sprittusch på råhvidt karton. Tegnestilen kaldes "Zentangle", og er en utrolig flot og anderledes måde at tegne på. 
   Jeg nyder at sidde og tegne, og fordybe mig i mine billeder. 






lørdag den 26. januar 2013

Tasteful Daim Cookies

For nylig lavede jeg disse Daim Cookies. De er nemme, og lige til at gå til. De smager som en drøm, og er en hyggelig lille mundfuld, til en stille og rolig aften, med et hyggeligt selskab. 


Opskrift på Daim Cookies:
200 gram smør
200 gram sukker
1 pakke Tuc kiks
1 plade lys Marabou chokolade
Lidt mørk smelte-chokolade til pynt 

Sådan gør du:


1. Læg Tuc kiksene på en bageplade beklædt med bagepapir, og tænd derefter ovnen på 200 grader ved varmluft.  



2. Smelt smør og sukker ved middel temperatur, til det bliver gyldenbrunt.


3. Smør straks den varme daimlage ud på Tuc kiksene, og sæt pladen i den forvarmede ovn, i 4 minutter. 


4. Læg de brækkede marabou stykker oven på det varme daimlag, og smør chokoladen ud når det er smeltet. 


5. Smelt en lille smule mørk chokolade, og kom det i et kornet (et kræmmerhus lavet af bagepapir som sprøjtepose), og sprøjt det ud i et tilfældigt mønster ovenpå den lyse chokolade. 
Lad chokoladen tørre. 


6. Skær daim-pladen ud i passende stykker, og nyd dem eventuelt med en kop varm te. 




tirsdag den 22. januar 2013

Hello everyone



Jeg hedder Anne Sofie, og jeg har lavet bloggen ”An Innocent Detail”, hvor jeg vil dele, og måske inspirere jer, med det jeg går og laver i min fritid. Jeg elsker at være kreativ, og jeg har mange forskellige projekter i gang. Jeg har gjort meget i at tegne siden jeg var lille, men derudover elsker jeg at lave mad og bage. Jeg vil derfor også gerne dele forskellige opskrifter på min blog.
   Derudover går jeg meget op i indretning og vil også komme med forskellige tips til, hvad jeg synes er fedt på værelset eller i hjemmet. 
   Udover alt det kreative jeg beskæftiger mig med i min fritid, dyrker jeg jævnligt meget sport, og jeg går meget op i kost og sundhed.

   Jeg håber, I vil synes godt om bloggen. Jeg glæder mig til at komme i gang med at dele mine interesser med jer.