Her er en af mine personlige yndlingsretter. Pastaruller med oksekød og soltørrede tomater bagt i ovnen. Det kan næsten ikke blive nemmere. Den søde smag af tomater og det krydrede oksekød, sammen med den sprøde pasta og flødesovs, kan få min mund til at løbe i vand bare ved tanken om hvor godt det smager. Det er en nem ret som ser godt ud og er velsmagende på sammetid.
Opskrift på Cannelloni With Sun-Dried Tomatoes:
5 personer
2 pakker friske laganepladeruller.
500 gram oksekød
1 løg
280 gram søltørrede tomater (med olien)
1 pose pinjekerne
1/4 liter piskefløde eller madlavningsfløde
Ost til pynt
Salt og peber
Sådan gør du:
1. Dræn de soltørrede tomater for olien op i en gryde. Brun pinjekernerne på en pande, og skær løg og de soltørrede tomater ud i passende stykker.
2. Steg løgternene i olien fra de soltørredde tomater, og brun oksekødet deri. Smag til med salt og peber.
3. Skær de to ruller frisk pasta ud i 14 lige støre stykker (ca. 14-15 cm).
Inden du begynder at fylde pastarullerne kommer du pinjekernerne i kødet.
Fyld rullerne med med 3 store teskeer kødfyld og fold den sammen til en rulle.
4. Kom rullerne op i et smurt fad og hæld fløden over alle rullerne. Drys med salt og peber og eventuelt lidt oregano, og drys til sidst lidt ost over.
5. Sæt fadet i en 150 graders varm ovn i 20-25 minutter til de er blevet let gyldne på toppen. Server eventuelt rullerne med en lækker salat til.